I 7 år har der fundet en ulovlig dataoverførelse sted fra de praktiserende læger til en central enhed med alle patienters personlige helbredsoplysninger.
Ifølge loven skal den ulovlige database slettes. Nu ønsker myndighederne at bevare en kopi af databasen, så de ulovligt indsamlede oplysninger i fremtiden kan deles og anvendes til formål som den enkelte patient ikke har indflydelse på. Det mener vi praktiserende læger er et forkert signal at sende i forhold til patienternes ret til fortrolighed og medbestemmelse over hvem, der må få adgang til personfølsomme oplysninger. Det er kun muligt at få data slettet fra det ulovlige register, hvis man henvender sig personligt til den dataansvarlige Region Syddanmark.
Du skal henvende dig på mail til adressen.
Kontakt@rsyd.dk og skrive i mailen:
‘Jeg ønsker at få mine data slettet’
Herefter skal der oplyses navn, adresse og CPR nummer.